DEN FØRSTE UGE I 10. KLASSE

Det kræver lidt ekstra, når man som 16-17-årig skal starte i en helt ny klasse og skole med en masse jævnaldrende.

På Sct. Knuds Skole bliver du allerede i foråret inviteret til en hyggeaften sammen med dine kommende klassekammerater og lærere. Vi mødes på skolen og har hele aftenen til så småt at lære hinanden at kende. På denne måde er du allerede godt klædt på til 1. skoledag efter ferien.

Din første uge i 10. klasse er en introuge, hvor du lærer dine nye klassekammerater at kende. I løbet af ugen vil du få mange forskellige oplevelser og blive stillet overfor anderledes udfordringer.

Allerede på 2. skoledag tager vi på en “ryste-sammen-tur”. Vi går langs vandet og gennem skoven til Treldenæs camping, hvor vi har lejet hytter til en enkelt overnatning. Vi hjælpes alle ad med at lave fælles aftensmad og har aftenhygge med lejrbål.

Efter et skønt døgn med nye venner og klassekammerater går vi tilbage til skolen.